Mand Straffet For At Spille Online Poker.

Arbejdsløs mand er blevet idømt bøde på 5.000 kroner, fordi han dagligt spillede poker på nettet. Og hans gevinst på 194.000 kroner havner i statskassen.

Det er konklusionen, efter at Østre Landsret har fundet en 34-årig mand skyldig, skriver polittiken.dk

Det lyder jo helt vanvittigt, da en stor gruppe danskere jævnligt spiller poker på internettet, og ifølge dommen overtræder straffeloven og kan stå til bøder.


Tiltalen drejede sig om, at han overtrådte straffelovens paragraf om at søge erhverv ved hasardspil, som ikke er tilladt.

Ud over bødestraffen på i alt 5.000 kroner mistede han gevinsten ved spillet - 194.000 kroner blev nemlig konfiskeret af landsretten.

I Københavns Byret var han blevet frifundet, men anklagemyndigheden ankede og fik altså medhold i landsretten.

Selv om internetpoker måske er lovligt i de lande, hvor udbyderne har hjemme, overtrådte han straffeloven, fordi han brugte computere her i landet, mener landsretten.

Da politiet i sin tid anholdt manden, fandt betjentene i alt 240.100 kroner. Men de 46.000 kroner var vundet på kasino og på at spille oddset, og derfor fastslog landsretten, at han kun skulle slippe fortjenesten fra pokerspil på nettet, nemlig 194.000 kroner.

Du kan læse mere i disse 2 artikler på politikken.dk her: http://politiken.dk/indland/article601132.ece
http://politiken.dk/indland/article601166.ece